Vedtægter for Kulturelt Samråd
§1 Navn
Kulturelt Samråd i Skælskør kommune
§ 2 Formål
Kulturelt Samråd:
- skal inspirere til og understøtte et bredt spektrum af lokale kulturelle
aktiviteter
- skal sikre en koordinering af disse kulturelle aktiviteter
- skal formidle information om planlagte kulturelle aktiviteter
- skal formidle kendskabet til støtte muligheder og foreliggende ressourcer
§3 Medlemskab
Enhver forening, organisation, gruppe eller enkeltperson
med hjemsted i Skælskør kommune, som formidler kulturelle aktiviteter,
kan være medlem af Kulturelt Samråd.
Stk. 2 Medlemskab opnås ved indbetaling af det årlige
kontingent.
§ 4 Repræsentantskabet
Repræsentantskabet er Kulturelt Samråds øverste myndighed
Stk. 2. Enhver forening, organisation, gruppe eller enkeltperson,
som er medlem af samrådet, har 1 stemme i repræsentantskabet.
Stk. 3. Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes hvert
år i januar kvartal med følgende dagsorden:
1. Valg af stemmetællere.
2. Valg af dirigent.
3. Formandens beretning.
4. Fremlæggelse af revideret regnskab.
5. Fastsættelse af kontingent.
6. Indkomne forslag og drøftelse af kommende aktiviteter.
7. Valg af medlemmer til bestyrelsen samt 2 suppleanter, 1 revisor og
1 revisorsuppleant.
8. Eventuelt.
Stk. 4. Mødet, som afholdes i Skælskør kommune, indkaldes
af bestyrelsen med mindst 3 ugers varsel ved bekendtgørelse i Skælskør
Avis eller ved brev til hvert enkelt medlem.
Stk. 5. Forslag, som ønskes behandlet af repræsentantskabet, skal være
formanden i hænde senest 2 uger før mødet.
Stk. 6. Dagsorden udsendes til alle medlemmer senest 1 uge før mødet.
Stk. 7. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde kan indkaldes, når et flertal
af bestyrelsen eller mindst 1/4 af medlemmerne kræver det med angivelse
af punkter til dagsordenen.
Stk. 8. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal hurtigst muligt herefter
indkaldes af bestyrelsen med de varsler, som gælder ordinært repræsentantskabsmøde.
Stk. 9. Ethvert repræsentantskabsmøde, som er lovligt indvarslet, er
beslutningsdygtigt.
Stk. 10. Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Valg til
bestyrelsen foregår skriftligt. I øvrigt stemmes ved håndsoprækning
med mindre 1/4 af de fremmødte medlemmer begærer skriftlig afstemning.
§ 5. Bestyrelsens sammensætning og valg
Bestyrelsen består af 7 medlemmer
Stk. 2. I lige år vælger repræsentantskabet af sin midte formand og
2 medlemmer til bestyrelsen. I ulige år vælges 3 medlemmer til bestyrelsen.
Valgene vælger for en periode af 2 år. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3. Hvert år vælger repræsentantskabet af sin midte 1 revisor. Valget
gælder for en periode af 2 år. Genvalg kan finde sted.
Stk. 4. Hvert år vælger repræsentantskabet af sin midte 2 suppleanter
til bestyrelsen og 1 revisorsuppleant. Valgene gælder for en periode
af 1 år. Genvalg kan finde sted.
Stk. 5. Byrådet vælger af sin midte 1 medlem til bestyrelsen. Valget
er gældende for Byrådets valgperiode.
Stk. 6. Der føres en beslutningsprotokol, som efter hvert møde underskrives
af de tilstedeværende medlemmer.
Stk. 7. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.
§ 6. Økonomi
Byrådet afsætter hvert år i sit budget et beløb til dækning
af udgifter i forbindelse med samrådets virke.
Stk. 2. Byrådet afsætter hvert år i sit budget en pulje til kulturelle
formål - "Kulturpuljen" - som sammen med indkomne kontingenter danner
rammen om for tilsagn om støtte til kulturelle aktiviteter efter samrådets
nærmere bestemmelse i henhold til samrådets formål.
Stk. 3. Samrådet kan ikke påtage sig økonomiske forpligtelser i form
af lån, garantier eller lignende ude over den i det enkelte år afsatte
ramme jf. stk. 2.
§ 7. Vedtægtsændringer
Ændringer af samrådets vedtægter har først virkning,
når ændringerne er blevet godkendt af Børne- og Kulturudvalget.
§ 8. Ophævelse af samrådet Beslutning om ophævelse kan
kun ske, når mindst 2/3 af samrådets medlemmer fremsætter forslag om
det, og mindst 2/3 af de ved det følgende ordinære repræsentantskabsmøde
stemmer for det.
Stk. 2. Ved ophævelse overgår samrådets aktiver til kulturelle formål
i Skælskør kommune efter Børne- og Kulturudvalgets bestemmelser.
§ 9. Ikrafttræden
Vedtægterne træder i kraft 1. januar 1998.
Stk. 2. Børne- og Kulturudvalget foranlediger, at der i januar kvartal
1998 i stedet for det ordinære repræsentantskabsmøde indkaldes til et
stiftende repræsentantskabsmøde med det ene formål at få valgt en bestyrelse.
Stk. 3. ved det stiftende repræsentantskabsmøde vælges formand og 2
bestyrelsesmedlemmer samt 1 revisor for 2 år, mens 3 bestyrelsesmedlemmer
og 1 revisor vælges for 1 år. Der vælges suppleanter jf. § 5, stk. 4.
Stk. 4. børne- og Kulturudvalget fastsætter inden det stiftende repræsentantskabsmøde
det årlige kontingent for 1998.
Godkendt i Skælskør Byråd den 23. oktober 1997.
Underskrevet af: borgmester Hans Chr. Nielsen og
kommunaldirektør Kim Rasmussen
Senest ændret 2. april 2003
Tilbage til toppen af siden
|